Det er corny, gammelt og lidt en kliché..... Men er er også mit yndlingsdigt:
Der er to Mænd i Verden, der
bestandig krydser min Vej,
den ene er ham jeg elsker,
den anden elsker mig.
Den ene er i en natlig Drøm,
der bor i mit mørke Sind,
den anden staar ved mit Hjertes Dør,
jeg lukker ham aldrig ind.
Den ene gav mig et vaarligt Pust
af Lykke der snart for hen,
den anden gav mig sit hele Liv
og fik aldrig en Time igen.
Den ene bruser i Blodets Sang,
hvor Elskov er ren og fri,
den anden er Et med den triste Dag,
som Drømmene drukner i.
Hver Kvinde staar mellem disse to,
forelsket, elsket og ren —
een Gang hvert hundrede Aar kan det ske
de smelter sammen til een.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar